Vision

Huset Vejen – Frivilligcenter & Selvhjælp

Vision for Huset Vejen

Meningsfyldt og værdiskabende fællesskab

HUSET Frivilligcenter og Selvhjælp Vejen skal være en uundværlig og en samlende samarbejdspartner for frivillige foreninger og borgere – herunder børn og unge, samt for kommunale og andre organisationer, der arbejder med samme målgrupper i Vejen Kommune. Vi vil skabe et meningsfuldt og værdiskabende fællesskab, hvor alle føler sig velkomne, og hvor læring, udvikling og bekæmpelse af ensomhed er i fokus.

Borgere og erhvervslivet skal kende og værdsætte organisationen, som en drivkraft for sociale og menneskelige værdier. HUSET Frivilligcenter og Selvhjælp Vejen skal tilbyde de bedste fysiske rammer og være en inspirerende arbejdsplads, hvor frivillige og medarbejdere trives, og hvor evner og kompetencer bruges til fælles glæde for sig selv og andre.

Vi vil opnå vores vision gennem:

Styrkelse af livskvalitet: Ved at skabe trygge og fortrolige rum, der fremmer den enkeltes frihed til at vælge og tage styringen over eget liv.

Fremme af fællesskab: Ved aktivt at rekruttere frivillige og bygge bro mellem foreninger, frivillige, erhvervsliv, offentlige institutioner og Vejen Kommune.

Skabelse af en positiv kultur: Ved at bevare og udvikle en varm og inkluderende atmosfære, hvor alle bliver set, hørt og forstået, og hvor vi løfter opgaver i fællesskab.

Effektiv organisation: Ved at opbygge en klar og enkel struktur og kommunikationsform, der fremmer samarbejde og gennemsigtighed.

Innovation på tværs af områder: Ved løbende at udvikle og forny aktiviteter og tilbud, så de matcher brugernes ønsker og behov – herunder initiativer i caféen og andre dele af HUSET.

Målrettede aktiviteter: Ved at skabe inspirerende og meningsfulde tilbud til nuværende og kommende medlemmer, børn og unge samt brugere af HUSET.

Økonomisk balance: Ved at sikre en sund og afbalanceret økonomi gennem samarbejde med fonde, erhvervsliv, offentlige organisationer og andre interessenter.

ESG-principper: Ved at arbejde aktivt med miljø, sociale forhold og god ledelse (Environmental, Social, Governance) som en integreret del af vores strategi og aktiviteter.

Synlighed og positiv omtale: Ved aktivt at bruge hjemmeside, sociale medier, pressearbejde og deltagelse i relevante arrangementer til at præsentere HUSET og fremhæve dets værdier.

Udvidelsesmuligheder: Ved løbende at udforske nye initiativer og optimere vores fysiske rammer for at imødekomme fremtidige behov.

Huset Vejen
Frivilligcenter & Selvhjælp

Østergade 2
6600 Vejen

Tlf. +45 71 75 90 96

frivillig@huset-vejen.dk

Nyhedsbrev