Aktiviteter
I Huset formidler vi kontakt mellem mennesker. Der er plads til alle.
Har du lyst til hygge og socialt samvær, er Caféen måske lige noget for dig.
Vil du yde et stykke frivilligt arbejde, gøre noget for andre – så tag en snak med os om dine ønsker. Så hjælper vi dig på vej.
Har du brug for at møde andre, der er i samme situation som dig og igennem trygge og ligeværdige samtaler komme videre i livet, er du også velkommen til at kontakte os.
Vi har også en del kreative og lærerige grupper. Har du gode idéer til nye aktiviteter, tager vi gerne imod dem.
Her er nogle af de tilbud, du kan benytte dig af:
Borgercafé
Caféen i HUSET – fællesskab med plads til alle i en afslappet atmosfære.
Strikkecafé
Hver mandag mellem 13:30 og 16:00 mødes strikkeglade i HUSET.
Alle er velkommende og vi medbringer selv vores eget strikketøj.
Kaffe og kage kan købes.
Røde Kors nørklerne
Hver tirsdag mellem 13:30 og 16:00 mødes Røde Kors Nørklerne i HUSET.
Hvis du har garnrester liggende, så modtager Nørklerne altid garn.
Alle er velkommende.

Solo 2000 - onsdagsklubben
For dig der søger netværk og venner – hver onsdag kl. 19.00 i HUSET.
Repair café
Har du noget, der er gået i stykker, og som er for godt til at blive smidt ud?
Så kan du få det repareret, syet, loddet, skruet, limet eller noget helt andet.
Medbring det til Vejens nye repaircafé. Vi har værktøj, og der står frivillige klar til at hjælpe dig.
Sted:
Egely – Fr. D. 7’s gade – 6600 Vejen
Åbningstid:
Tirsdage i ulige uger kl. 19.00-21.00
Fotoklubben
Vi er en lille flok som samles til fotoeftermiddag i HUSET – hver tirsdag kl. 13.00.
Vi taler og øver os i at fotografere. På den måde lære vi vores kamera bedre at kende.
I pausen serveres der kaffe og franskbrød.
Det koster 15 kr. pr. gang.
Kontaktpersoner:
Lisbeth – tlf. 2346 8432
Anita – tlf. 8111 0890
Kortspil - L´hombre
Kan du li´ at spille kort ?
Vi spiller L’hombre i HUSET hver onsdag fra kl. 13.30

NADA
Hver mandag og hver torsdag fra kl. 11:30 – 12:30 på 1. sal i HUSET.
Der sættes nåle i fra kl. 11:30 – 11:45
Personalet kommer fra Social Pædagogisk Center i Brørup.
Tilbuddet er gratis.
Kun for sjov
Hver mandag er vi nogle stykker som mødes i HUSET, hvor vi sidder med hver vores hobby og hygger os.
Måske har du lyst til at lære at folde teposer, så er der mulighed for det.. vi sidder også og strikker, hækler og laver kort… det er bare noget af det, vi laver.
Der er altid plads til en mere, og ellers laver vi plads. Vi skiftes til at have noget med til kaffen…. det kan være kage, frugt eller hvad man lige har lyst til. Bare husk at medbringe det gode humør.
Huset Vejen
Frivilligcenter & Selvhjælp
Østergade 2
6600 Vejen
Tlf. +45 71 75 90 96
Mobile Pay: 67330
Bank: Reg. 1551 kto. 8715607192
CVR: 14687572